Tags

, , , , , , , , , , , , , ,

Det var egentlig planen, at dagens indlæg skulle have været om indholdet i en pakke, jeg har fået tilsendt fra Nicehair.dk, men jeg kunne ikke få den udleveret på posthuset, fordi deres maskine var frosset (note to self (og til alle andre også): vælg aldrig levering af Post Danmark – det fungerer jo aldrig!) – men dette er ikke det rette sted for mine frustrationer over Post Danmark (det måtte gå ud over mine Facebook-venner (sorry!).

MAC, Clinique, Origins, Nilens Jord, Sephora

Makeup  fra MAC og Nilens Jord

god makeup fra Nilens Jord

Heldigvis har jeg en plan B. I fredags var jeg sammen med min søde veninde Amalie (der har denne fine blog), og vi tog et hav af billeder! Bl.a. af mine produkter, som jeg bruger til at lægge det perfekte fundament for min makeup. Når jeg ser på billedet kan jeg godt tænke, at der virkelig er alt for mange produkter, men kan virkelig ikke se, hvad jeg skulle undlade at bruge. Men dette er listen:

Bronzing Powder fra MAC 

Superbalanced Foundation fra Clinique

Easy Blend Concealer fra Origins

Blush Me blush fra Sephora

Black Diamond ansigtspensel fra Nilens Jord

Ukendt blush pensel 

Jeg lider ret meget af mørke rande under øjnene og får stort set dagligt at vide, at jeg ser træt ud, selvom jeg ikke er det. Det er dog blevet bedre, efter jeg købte concealeren fra Origins i USA (hvor den er noget billigere end herhjemme!). Den virker super godt og dækker de mørke rande super godt. Den vil jeg helt klart anbefale! Den koster vist ca. 150 kr. og kan købes i Matas og i Magasin.

Foundationen fra Clinique har været min favorit i årevis. Skifter somme tider til en anden, da prisen på denne er lidt peberet (240 kr.), men må altid vende tilbage, da den bare er bedst i min verden. Både foundation og concealer har aldrig givet mig nogle former for irritationer på min sarte hud i området omkring øjnene, og jeg vil virkelig anbefale dem også hvis din hud er meget følsom. Det er nok også noget af det, man betaler for – ordentlige tilsætningsstoffer!

Min bronzing powder er fra MAC, og den er også super god. Den er dog meget mørk, og jeg bruger derfor meget lidt af den, for ikke at få en for mørk farve i mit blege ansigt. Jeg bruger altid bronzing powder, er simpelthen vild med det glimmer, der er i! Blushen er bare ganske billig og fra Sephora. Den er der ikke så meget at sige om. Den er superfin!

Til sidst vil jeg lige slå et slag for penslen fra Nilens Jord – den er SÅ god og virkelig, virkelig blød. Den fordeler pudderen supergodt, og den er virkelig de 150 kr. værd!

Det er altså mit fundament – både til daglig og til fester. Hvor meget makeup bruger I i hverdagen?

Reklamer