Tags

, , , , , , ,

shampoo uden parabener og silikone

For ca. 6 måneder siden ændrede jeg mine hårpleje-rutiner fuldstændigt. Før i tiden købte jeg altid den shampoo, der var på tilbud. Jeg gav dengang ikke så meget for alle de – i mine øjne – frelste mennesker, der altid skulle snakke om økologi og naturlighed og parabener osv. Jeg tog heller ikke frisørens ord for gode varer, når hun sagde, at håret ikke havde godt af at blive vasket dagligt. Jeg vaskede hår hver dag med billig, dårlig shampoo. Og jeg brugte aldrig conditioner eller balsam, eller hårkur for den sags skyld.

Men så begyndte jeg at tabe en masse hår. Fældede helt enormt meget, og mine hår var ALLE vegne. Mit hår blev mærkbart tyndere, og jeg var rigtig ked af det, for jeg har altid haft meget kraftigt hår.

Så skiftede jeg så over til at bruge TRESemmés Naturals serie, og herefter har jeg ikke tabt unaturligt meget hår. Jeg ved ikke, om det skyldes mit skift, eller om hårtabet bare var en naturlig ting, der holdt op omkring mit skifte af shampoo.

Det er også lige meget for sagen er den, at jeg er rigtig glad for min shampoo og conditioner fra TRESemmé. Shampooen indeholder mindre sulfat, mens conditioneren er uden silikone. Jeg er ikke ekspert i tilsætningsstoffer, og jeg bliver det nok aldrig, det eneste, jeg kan konstatere, er, at mit hår føles stærkere, sundere og har et flottere skær.

TRESemmés shampoo og conditioner kan købes i eksempelvis Føtex og koster 89 kr. stk. for 900 ml. Men hold øje med tilbudsaviserne, somme tider kan man få to for ens pris, hvilket jeg altid hamstrer, når det er på tilbud. ;) Og 900 ml holder faktisk rigtig længe (især hvis man ikke vasker håret hver dag), så det er ikke super dyrt, faktisk.

 

Reklamer