Tags

, , , , , , , , , , , , ,

Billig frisør København

Billig frisør København

I fredags var jeg så heldig at skulle til frisøren – midt i arbejdstiden! Heldigvis fik jeg lov til at tage af sted, og jeg glædede mig virkelig. Jer, der følger med på bloggens Facebook-side så nok billedet af mine noget slidte spidser, så jeg trængte virkelig til at blive klippet.

Jeg synes, der er noget utroligt lækkert ved at gå til frisøren. Jeg elsker, at man har frisøren helt for sig selv, og at man får alt, som man gerne vil have det. Man bliver jo forkælet i en time, og dét er bare guf for humøret!

Jeg blev klippet hos Isabel Friis på Smallegade på Frederiksberg. Jeg havde ikke prøvet stedet før, men havde købt en Krak Deal dertil for en måneds tid siden, så jeg slap med bare 360 kr. for klipning, hårvask, hårkur og hovedbundsmassage (det koster normalt 800 kr.), så det var jo en fin pris!

Jeg synes, det var en udmærket frisør. Jeg fik mit hår klippet, som jeg ønskede (bare spidser ikke noget smart halløj og korte frisurer: LANGT, tak!), jeg fik vasket håret med en lækker shampoo, som jeg desværre ikke fik navnet på, og så fik jeg en lækker hårkur. Herefter tørrede, glattede og klippede hun mit hår, og resultatet er meget tilfredsstillende. Jeg fik også MOROCCANOIL Hydrating Styling Creme i håret (som i øvrigt kan købes for 219 kr. hos Nicehair.dk lige her) og nøøøj, det var lækkert! Skal klart have anskaffet mig sådan en, når der igen går penge ind på kontoen! Give!

Det var dog ikke min bedste frisøroplevelse, for frisøren virkede lidt usikker på sine evner. Hun spurgte meget ind til, om det nu også var ok, at hun klippede så og så mange centimeter af, men jeg har det lidt sådan: klip nu det, der trænger! Jeg ville nok ikke betale 800 kr. for det, når der ikke er en deal på, for det er jeg simpelthen for nærig til (jeg kommer jo fra Odense, hvor en tilsvarende klipning koster sådan ca. 300 kr.)

Men hvor er det dog lækkert med et besøg hos frisøren. Mit mål er, at når jeg en dag får råd til det, så vil jeg klippes hver 8. uge hos frisøren, og jeg vil også farves dernede (apropos mit indlæg om hjemmefarvning af håret – det virker, det er billigt, men det har slet ikke samme grad af lækkerhed, som man oplever hos frisøren!)!

Har I en yndlingsfrisør i Hovedstaden? Jeg kunne godt bruge lidt tips og gode råd! :)

Reklamer