Tags

, , , , ,

flot forårs neglelak fra Chanel

pastelneglelak fra Chanel 2012

neglemode forår 2012 Chanel

Chanel neglelak June 2012

Nu er jeg endelig klar med en lille anmeldelse af Chanels “June” lak, som jeg jo fik i fødselsdagsgave af min søde farmor og farfar i fredags. Og jeg kan lige så godt starte med at sige, at den lever helt op til mine forventninger! Farven er simpelthen en så fin og varm orange, at man helt bliver i sommerhumør af at kigge på den.

Den er super nem at lægge og den dækker virkelig godt. Jeg tror faktisk, man godt ville kunne nøjes med 2 lag. Jeg lagde dog også et 3. lag. Jeg lagde den på fredag nat (hehe, kunne bare ikke vente til jeg stod op lørdag, så måtte prøve den med det samme vi kom hjem fra fødselsdag sent fredag aften. Tsk), og her mandag ser den stadig helt “nylagt” ud, som I også kan se på billederne.

Angående prisen koster sådan en lak jo lige knap 200 kr. Om den er pengene værd, ved jeg ikke helt. Men man betaler helt sikkert også for det fine mærke, som Chanel jo er. Netop prisen bliver nok den afgørende grund til, at jeg ikke kommer til at have en imponerende samling af Chanel neglelak. Dog er det en virkelig lækker gave at få, den skriger jo luksus!

Det bliver altså ikke sidste gang, at jeg skriver en Chanel neglelak på min ønskeseddel.

Har I nogle Chanel lakke? Og lever den op til prisen, synes I?

Reklamer