Tags

, , , , , , , , , ,

Kleancolor neglelak glimmer

I dag lagde jeg vejen forbi det lokale loppemarked her i Berkeley sammen med min roomie. Det var ret stort, og der var et par interessante boder. De fleste var dog lidt små-skumle, og der lugtede lidt af en blanding mellem pot og røgelsespinde. Men det betyder jo ikke, at der ikke var nogle små perler imellem.

Jeg fandt en hel bod, der udelukkende solgte neglelak! De var fra mærket KleanColor, som jeg ikke har hørt om før. Der var rigtig mange fine farver, og jeg endte med at købe to overlakke med glimmer i. De kostede 1 $ stykket, hvilket er under 6 kr. pr. lak! Jeg fortryder lidt, jeg ikke bare købte en af hver til den pris, haha.

Party Fever

Billig neglelak med glimmer

Denne lak har noget fint, rødt glimmer med større stykker glimmer i alverdens farver. Den lever ret godt op til sit navn Party Fever, for jeg tror virkelig, den vil egne sig godt til fest. Jeg tror, jeg vil putte en meget mørk lak under, og så bruge denne ovenpå i et lag eller to.

Twinkly Love

neglelak med hjerter glimmerDenne lak har en masse hjerteformede stykker glimmer i alverdens farver. Jeg er lidt vild med idéen om at have små hjerter på neglene (ja, girly I know!), men denne lak er ikke så nem at arbejde med, da der ikke er så mange hjerter i. Da jeg forsøgte at lægge den fik jeg kun 1-2 hjerter med, så det kræver lidt arbejde at få et tilfredsstillende resultat. Men til 1 $ går det absolut an! Jeg tror, den vil være super fin oven på en af forårets fine pastel-lakke!

Jeg har googlet KleanColor og deres hjemmeside kan I finde lige her. På hjemmesiden står deres neglelakke til 3,5 $ pr. styk, så jeg har gjort mig en god handel på loppemarkedet i dag!

Finder I tit små perler på loppemarkeder?

xoxo

Reklamer