Tags

, , , , , , , , , , , , , ,

dagens makeup i neutrale farver

Neutralt look med brunlige øjenskygge

I går så jeg sådan her ud! Stod lidt for sent op, så endte med at tage på café med min kæreste, indtil vi skulle præmiere på min ven Erics film om aftenen. Prøvede det neutrale look fra min øjenskyggepalette fra Sephora af (har skrevet om paletten lige her), og var rigtig godt tilfreds! Er vild med de brune, varme farver – perfekt til en lækker solskinsdag!

Jeg havde også flettet lidt hår, som jeg bandt sammen bagpå som en lille krans. Jeg valgte at sætte en fin lille rose i den ene fletning! Rosen var faldet af min buket roser, som jeg fik af min kæreste den anden dag – så sødt! Vi hyggede virkelig på caféen, og endte med næsten at komme for sent til præmieren, fordi vi snakkede for meget!

Nå, se lige nærmere på looket:

Eyes

Blue Eyes palette fra Sephora neutral

dagens makeup i neutrale farver

Det er ikke helt  nemt at se, hvordan det egentlig så ud, men man kan ane de neutrale farver ganske fint. Jeg lagde den meget lyse skygge i øjets inderste kant, og som base for de andre skygger. Derefter den meget varme brune skygge på hele øjenlåget, hvorefter jeg brugte den mørkeste brune i den yderste kant, samt lige over selve øjenlåget.

Lagde eyelineren meget diskret over øjet – jeg bruger meget sjældent eyeliner under øjet, for det er med til at lukke øjnene sammen, så de ser mindre ud – så bruger kun øverst, da det åbner op og øjet synes større! Sluttede af med en god gang mascara – og tegnede mine bryn lidt op!

Hair

flettet krans i håret

flettet krans i håret

Jeg tog to totter hår lige over mine øre, og flettede dem. Herefter bandt jeg dem sammen bag på hovedet, så de dannede en fin lille krans. Det havde klart været pænere med hårnåle, men jeg har faktisk ikke nogen lige nu (det må jeg lige få købt…), og jeg tror også, det havde holdt bedre. Knuder på håret er ikke så pæne, og så er håret bare for glat til, at det holder!

Jeg puttede som sagt en lille, fin rose ved den ene fletning også. Det var bare et skønt sommerlook, og solen skinnede så fint – en perfekt dag!

På de første billeder kan I også lige få en lille forsmag på min nye fine neglelak fra Essies sommerkollektion, Bikini So Teeny, men mere om den i morgen!

XOXO

Sarthud blog på bloglovin

Advertisements