Tags

, , , , , , , , ,

Sommerfarver fra Essie sommer 2012

I onsdags impulskøbte jeg mini-versionen af Essies sommerkollektion, Bikini So Teeny. Jeg har virkelig en svaghed for neglelakke, og især Essies kollektioner synes jeg altid er sååå fine! Mini-versionen indeholder kun 4 af de 6 farver, som den fulde kollektion består af, men det var egentlig de 4 pæneste farver, så det går!

Minierne er i øvrigt vildt søde, og min første reaktion var bare “Nååårh!”, da jeg pakkede dem ud af de 3 km bobleplast. De er på bare 5 ml, hvor de normale Essier er på 15 ml. Men det sker virkelig sjældent, at jeg bruger en af de store neglelakke op, så minier er fine!

anmeldelse af Essies sommerkollektion 2012

Off The Shoulder er den fineste Barbie-pink! Billedet får den til at se lidt lilla ud (jeg prøvede virkelig at tage billedet 10000 forskellige steder, men farven ville bare ikke blive ordentlig!), men den er SÅ Barbie. Virkelig pæn i min verden. Behøvede 2 lag neglelak.

Bikini So Teeny, som er den lak, hele kollektionen er opkaldt efter, er den fineste blå lak. Den ligner lidt en, jeg allerede har, som også er fra Essie, Lapiz Of Luxury (som jeg har på lige her). Den behøvede også 2 lag for at dække ordentligt.

Fear Or Desire er jeg ikke bedste venner med. Er vild med farven, dog, men den drillede lidt, da jeg skulle have den på, og behøvede hele 3 lag for at dække. Det er bare irriterende. ;) Men ellers er det en virkelig fin farve!

Mojito Madness har ligesom Off The Shoulder en lidt anderledes farve i virkeligheden (skal lige have en snak med mit kamera om farver…), og den er virkelig “pang”. Så fin! Behøvede også bare 2 lag.

Uh, jeg er glad for mine nye minier! Så fine allesammen, som I nok kan læse ud fra mine rosende ord. Jeg er vild med, at denne sommer har fokus på stærke farver! Det er virkelig en lækker trend. Kollektionen har fokus på nogle helt almindelige basisfarver, som der ikke er så meget at sige om. Det er bare blå, pink, grøn og orange og virkelig meget pang!

Har I fået fingrene i den nye kollektion? :)

Sarthud blog på Bloglovin'!

Reklamer